Erik Hauervig

Fra KrimiWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Hauervig erik.jpg

Erik Hauervig er politimand. Gennem 40 år har han haft sin gang og sit job på Vesterbro. Han har set og hørt alt. Ludere, rockere, platugler, narkomaner, advokater forklædt som bagmænd, kinesiske pengeudlånere og han har oplevet trafficing, understøttet af dem alle i et grimt sam- eller modarbejde.

Vold og mord har været hans dagligdag indtil han fik nok. Det skete den dag han skulle undersøge et spædbarn på Rigshospitalet for vold. Det lille barn var smadret til ukendelighed...

Det onde netværk (2012) fortæller den sandfærdige historie om Vesterbros underverden, fortalt som roman. Det er hæsblæsende læsning. Grimt, grumt men desværre og heldigvis så underholdende at man har svært ved at lægge bogen fra sig. Dette er den første af en serie på 3 romaner skrevet af forfatteren.

Om Uden hæmninger: Bjørn Agger er søgt væk fra Station City på Vesterbro i vrede over sin nye chef. I stedet opererer han nu i den nyoprettede afdeling, Task Force One, mod organiseret kriminalitet, og her kommer Bjørn Agger og hans nye team ikke til at kede sig. Kriminelle grupper uden hæmninger optrapper deres bestræbelser på at skaffe penge til udvidelse af deres domæner. Østeuropæisk prostitution i Sydhavnen, pengeautomater som sprænges i luften, et større millionkup mod en posttransport, og indvandrergrupper der afpresser folk. Der er nok at se til for Bjørn Aggers Task Force One, og da den italienske mafiagruppe, ´Ndrangheta fra Calabria, rykker mod Nordeuropa og indleder en række kriminelle aktiviteter i samarbejde med en dansk pengegrisk skibsreder, bliver sagerne ikke mindre indviklede.Den danske reders skibe benyttes til dumping af kemikalier ved den somaliske kyst, mens mafiagruppen står for salg af kokain til cafeer, fusk med lønsedler og afpresning for at få givtige kontrakter til infrastrukturen i EU, og en gruppe somaliske pirater kaprer fejlagtigt skibet Klare Bork og tager gidsler. Det danske krigsskib Absalon må i aktion, men kan krigsskibet nå det? Og hvem får først fat i den kopi af aftalen mellem skibsrederen og mafiaen, som ligger gemt på et usb-stik i en bankboks - og hvordan?


Se også

  • Det onde netværk (2012)
  • Nemesis (2013)
  • Tak for sidst (2014)
  • Voldsspiralen (2015)
  • Uden hæmninger (2016)