Hjælp:Kom hurtigt i gang

Fra KrimiWiki
Skift til: Navigation, Søgning

KrimiWiki har en masse muligheder for sofistikeret opsætning af tekst og billeder, men man behøver ikke vide ret meget for at komme i gang. Indholdet af denne side skulle gerne sætte dig i stand til at redigere eksisterende sider og oprette nye.

Trin 1: Sæt redigeringen i gang

KrimiWiki er lavet i Mediawiki, det same system, som også kører f.eks. Wikipedia. Det betyder, at det fungerer på præcis samme måde (og denne introduktion er da også i høj grad kopieret fra Wikipedia).

Du kan enten redigere en eksisterende side eller oprette en ny:

  • For at redigere en eksisterende side klikker du på "redigér" øverst på siden
  • For at oprette en ny artikel klikker du på et rødt link i en eksisterende artikel. Du kan også selv oprette det røde link når du redigerer en artikel, og derefter klikke på det.

Du bør nu have et stort tekstfelt hvor du kan rette i den eksisterende side eller begynde den nye.

Trin 2: De basale elementer

Wiki-syntaksen tilbyder som sagt en masse muligheder, men man behøver stort set kun kende 3-4 stykker:

  • Fed tekst skrives med tre anførselstegn før og efter, dvs. '''fed tekst''' bliver til fed tekst. Det er kutyme at starte en artikel med en sætning hvor opslagsordets navn er i fed tekst.
  • Links til andre opslagsord sættes mellem dobbelte firkantede klammer, dvs. [[Varg Veum]] bliver til Varg Veum.
  • Hvis du vil have linket til at vise en anden tekst end det opslagsord det henviser til, bruger du en lodret streg mellem teksten og opslagsordet: [[Edgar Allan Poe|EA Poe]] bliver til EA Poe.
  • Overskrifter på afsnit skrives med et antal lighedstegn der svarer til niveauet, == Overskrift == bliver til

Overskrift

  • Overskriften skal stå på en linje for sig selv, ellers virker det ikke. Det højeste niveau (med kun et lighedstegn) bruges ikke i Krimiwikis artikler, denne størrelse bruges til opslagsordet (øverst). Dvs. det højeste niveau du bør bruge er to lighedstegn, som vist ovenfor.
  • Punktopstillinger laves ved at skrive en stjerne: * (for punkter) eller en havelåge: # (for nummereret liste) i begyndelsen af linjen. Indrykkede underlister laves ved at skrive flere stjerner eller havelåger i begyndelsen af linjen: **, ***, ##, ### osv.
  • Menulinjen over tekstfeltet viser flere formateringsmuligheder, men er langt fra udtømmende.
  • Når du er færdig klikker du "Forhåndsvisning" neden for tekstfeltet. Det vil vise dig hvordan det du har skrevet kommer til at se ud, og give dig mulighed for at rette eventuelle fejl inden du gemmer siden.
  • Når du er tilfreds med artiklens udseende skal du skrive en kort beskrivende tekst om dine ændringer i det lille felt under redigeringsvinduet.
  • Når beskrivelsesfeltet er udfyldt klikker du "Gem side". Dine rettelser eller den nye artikel bliver straks en del af KrimiWiki.

Trin 3: Skriv løs

Når man starter på Krimiwiki, er det vigtigste at man fylder viden ind i artiklerne. Du behøver ikke bekymre dig så meget om formatering i starten; typisk vil nogen se din artikel kort efter du har oprettet den og rette den til så den passer ind i stilen. Med tiden vil du få fornemmelsen af hvordan artikler skal se ud.

Selv om KrimiWiki giver alle mulighed for at redigere, er der naturligvis nogle begrænsninger. Du bør skrive ud fra et neutralt synspunkt. Det betyder for det første at du skal undgå personlige synspunkter.

Hvis du vil skrive på Krimiwiki mere end nogle få gange, kan det anbefales at registrere sig. Du vil bl.a. få adgang til en funktion der tillader dig at overvåge sider der interesserer dig (for det meste sider du selv har redigeret) for ændringer, og dine redigeringer bliver markeret med dit navn osv.

Du skal også være forberedt på at der bliver rettet i det du skriver, uden at nogen spørger dig til råds. Tag dette i en positiv ånd, det er for det meste udtryk for "teamwork".

Hvis nogen gentagne gange retter noget du har skrevet til noget der er direkte forkert, kan du diskutere det med den bruger der har rettet det på enten brugerens eller sidens diskussionsside. Hvis nogen er direkte destruktive, kan de udelukkes midlertidigt eller permanent - det gælder i øvrigt også dig selv!

Trin 4: Videre med KrimiWiki

Du kan finde flere muligheder på Sådan redigerer du