Jens Høvsgaard

Fra KrimiWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Jens Høvsgaard (født 1956) er en dansk forfatter og journalist. Han debuterer som skønlitterær forfatter i 2009 med første bind i en krimitrilogi om den desillusionerede reporter fra Ekstra Bladet, John Hilling, i Døde prinsesser drømmer ikke. Det er en realistisk betonet roman, der foregår i Københavns prostitutions- og traffickingmiljøer. Ved mødet med den italienske fotograf Carla oplever John Hilling for første gang den store kærlighed. Men Carla forsvinder under en reportage til de irakiske flygtningelejre i Syrien, og Hillings verden bryder sammen. I København møder han en tidligere soldat, der længe har holdt det københavnske prostitutionsmiljø under overvågning, og en mulig sammenhæng med Irak og Carlas forsvinden bliver synlig. Det fører til dramatiske begivenheder i såvel København, Mellemøsten og Rom.


Høvsgaard har fungeret som journalist på flere tv-stationer med særligt fokus på kvindehandel. Desuden har han etableret sit eget firma, Bylant Film & TV, der bl.a. producerer dokumentarfilm, tv-programmer og holder foredrag.


Høvsgaard var blandt de nominerede til Cavling-prisen i 2007 for sin deltagelse i en afslørende kampagne og dokumentarer om kvindehandel.


Bibliografi

  • Solgt til sex: menneskehandlens ofre og bagmænd (2008)
  • Døde prinsesser drømmer ikke roman (2009)
  • Den syvende dag (2010)


Se også

Jens Høvsgaards hjemmeside

Anmeldelse af Døde prinsesser drømmer ikke på litteratursiden.dk