Kjell Ola Dahl

Fra KrimiWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Kjelloladahl1.jpg

Kjell Ola Dahl f. 1958 er norsk forfatter til flere krimier med kriminalkommissær Gunnarstranda og hans yngre kollega Frank Frølich. Den første på dansk, En lille gylden ring fra 2001 (org.2000) blev belønnet med Rivertonprisen, som gives til den bedste norske kriminalroman. Kjell Ola Dahl debuterede i 1993. Dahls bøger er kendetegnet ved en stilfærdig humor, selv om de også er temmelig dystre.

Vinder af Rivertonprisen 2015 for Kureren.


Om Kureren: I 1942 bliver den jødiske kurer Ester Lemkov forrådt og undgår kun med nød og næppe at blive arresteret af Gestapo. I al hast flygter hun til Sverige og redder dermed livet. I Stockholm møder hun modstandshelten Gerhard Falkum, som har efterladt sin lille datter i Oslo og er flygtet fra tyskerne og mis­tanken om at have dræbt sin kone, Esters veninde. Deres gryende forhold får en brat afslutning, da Gerhard tilsyneladende omkommer i en brand.

I 1967 dukker Gerhard op i Oslo igen efter at have været erklæret død siden 1943. Han ønsker at genoptage kontakten med datteren. Men hvorfor kommer han først nu? Og hvad er den egentlige grund til, at han kommer tilbage?

Ester er flyttet tilbage til Oslo og lever et stille liv. Nu får hun nye oplysninger om Gerhard, oplysninger som gør, at hun må gribe tilbage i sin fortid og hente kamperfaringer frem, hun ikke har brugt længe.


Bibliografi

Krimiserien med: Gunnarstranda og Frølich

  • En lille gylden ring (2001)
  • Manden i vinduet (2004)
  • Lille soldat (2005)
  • Den fjerde røver (2006)
  • Sort engel (2008)
  • Kvinden i plastic (2011)
  • Isbaderen (2012)

Udenfor serie

  • Kureren (2016)


Se også

Litteratursidens omtaler

Krimisidens omtaler: [1]