Varg Veum

Fra KrimiWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Hovedperson hos Gunnar Staalesen.

Varg i Veum

Vi møder første gang den bergensiske privatdetektiv, Varg Veum, i Manden med de to ansigter, 1977, hvor han er 35 år. Han har da haft sit eget detektivbureau i to år. Navnet Varg Veum er overordentligt symbolsk, idet det stammer fra udtrykket "varg i veum", som betyder en "ulv i viet (helligdommen)", et udtryk for helligbrøde. Gunnar Staalesen har dog udtalt at navnet, skønt specielt, er absolut muligt i Norge, da både fornavnet Varg (ulv) og efternavnet Veum findes i det norske navnerepertoire.

Fortid

Varg Veum blev født den 15. oktober 1942 og voksede op som enebarn hos forældrene, der var hhv. sporvognskonduktør og hjemmegående husmor.

Efter studentereksamen i 1961 aftjente han sin værnepligt og var til søs et par år. I årene 1964-66 læste han først jura ved Oslo Universitet, senere sprog ved Bergen Universitet, dog uden at afslutte studierne. I 1969 blev han færdig som socionom fra Den Sociale Højskole i Stavanger og samme år giftede han sig med Beate.

I 1971 blev de forældre til Thomas, men ægteskabet holdt ikke, og tre år senere blev det opløst. Beate fik forældremynigheden over Thomas.

Varg Veum blev umiddelbart efter sin eksamen ansat ved Børneværnet i Bergen, men efter en voldsepisode i maj 1975 forlod han kommunalt arbejde, og i august samme år åbnede han et detektivbureau.

Detektiven Varg Veum

Varg Veums detektivbureau med adresse på Strandkaien 2 i Bergen er ikke en blomstrende forretning, bl.a. fordi han ikke vil tage skilsmissesager. Han er også somme tider lidt for god af sig og ikke for god til at inddrive betaling. Det er kendetegnende for ham at han altid står på den svages side, tydeligst i Din til døden, hvor klienten er en dreng på Thomas' alder, skilsmissebarn, og Veum føler medlidenhed med moderen – og måske lidt mere.

Varg Veum og Bergen

Varg Veum og musikken

Litteratur om Varg Veum

1992: 'Varg Veums Bergen: En annerledes Bergensguide' af Gunnar Staalesen

2007: 'På sporet av Bergen - Varg Veums by' af Gunnar Staalesen og Augon Johnsen

Links

Varg Veums hjørne

Vargtime

Varg Veums verden

Regnfall - en interaktiv Varg Veum-sag -lanceres sommeren 2008. Læs mere her