Viggo Norlander

Fra KrimiWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Medlem af A-gruppen i Arne Dahls krimier. Norlander er i udgangspunktet en forkrampet regelrytter, der nærer et inderligt had til sine kolleger, især blegfinnen Arto Söderstedt, der med sin intellektuelle og kreative fremgangsmåde står for alt det, Norlander foragter. Efter et ubehageligt møde med den estiske mafia, forandrer Norlander sig imidlertid, om ikke til det uigenkendelige, så til det marginalt bedre. Bl.a. støder han ind i den jævnaldrende Astrid, og sammen lægger de to sig i en sen alder to yndige døtre til. Söderstedt bliver efterhånden Norlanders nærmeste ven, og de to udgør et usædvanligt makkerpar. Scenerne, der beskriver deres venskab, fungerer også som en lsags comic releif i bøgerne. I de seneste romaner i serien bliver Norlander ramt af en dødelig kræftform.